Fysiske rammer

Skolen er fysisk beliggende på følgende adresse: H.C. Ørstedsvej 2, 7900 Nykøbing Mors.

Skolens samlede areal er på 2000 m2. Lokalerne er indrettet således, at man gennem hovedindgangen kommer ind i en fælles gang. Fra fælles gangen kan man gå ud til de forskellige afdelinger. Skolen er indrettet med tre afdelinger. Én afdeling med grundskolen, en afdeling med ungdomsuddannelsen og en fælles afdeling. Der er ligeledes en sportshal samt et værkstedsrum i bygningen.

Frokoststuen fungerer som samlingspunkt og bliver brugt til alle fælles aktiviteter. Det er et åbent rum til brug for både elever og lærere. Fra frokoststuen er der adgang til køkkenet.

Skolens kontor er placeret med adgang fra fællesgangen.
På fællesgangen er der mulighed for forskellige sociale aktiviteter, såsom bordfodbold, bordtennis og dart.

Grundskole-afdelingen indeholder 1 undervisningslokale, foredragssal, Alkalær og NADA rum.

Ungdomsuddannelsesafdelingen indeholder 1 undervisningslokale, vejledningskontor, musiklokale samt et klubrum.

Afdelingen til fællesbrug indeholder et depot/lærerbibliotek, biograf og et kreativrum.